mandag den 19. oktober 2009

Styr på løslinen #2


Har har i mange år benyttet flexistripperen fra Bjarne Fries til at holde styr på løslinen når jeg fisker fra pontonbåd. Flexistrippen var fastmonteret på stellet.

På min nye OUTLAW pontonbåd har jeg valgt en flexitripper løsning, som det fremgår af billedet. Underlaget er beregnet som skridsikkert indlæg i køkkenskabe m.v.

Henrik Leth
http://www.brakvand.dk/

søndag den 25. januar 2009

Kom let af med vandet!

Du kender det sikkert... Vandet presser sig på. Det gælder om at få fast grund under fødderne og få dine waders rullet ned. Vadejakken skal af og stropperne knappes op..... Lidt lettere og hurtigere vandladning opnår du ved at spænde stroppen omkring maven. Nu skal du kun lyne jakken op, og løsne stroppen omking maven for at kunne trække dine waders ned. Når du er færdig, er heller ingen stor sag at få dine waders på plads, knappet jakken og genoptaget fiskeriet.

Henrik Leth
www.brakvand.dk

fredag den 26. september 2008

Fisk når du flytter!

Når jeg ror i mellem fiskepladserne, trækker jeg ofte fluen 20 -25 meter efter pontonbåden. For i givet fald at kunne kroge en eventuel fisk, og for at give fluen lidt mere liv, lægger jeg fluestangen så den hviler på min højre svømmefod. Linen holder jeg, som det kan ses på billedet i hånden. Fluens vuggende og tillokkende gang sikres ved ro-bevægelserne.

Prøv selv!

onsdag den 13. august 2008

Pas på svømmefødderne

Det er enkelt, let og billigt at sikre sine svømmefødder under fiskeriet. Ved at benytte en sikkerhedsstrop, der trækkes op over benet inden svømmefoden påføres, har du altid styr på svømmefoden hvis den i fx. mudret vand skulle glide af.

Lineskift

En synkeline i stedet for en flydeline eller omvendt, kan gøre forskellen på om det bliver en dag med fangst, eller en nul-dag.

Jeg medbringer derfor normalt altid et par ekstra spoler, eller hjul så jeg hurtigt kan skifte mellem en flydeline, en synkende eller en sinktipline.

Når jeg fisker fra pontonbåden og skal skifte spole eller hjul benytter jeg, som det fremgår af billedet, åren til at holde stangen hvorved jeg undgår at hjul og stangens bundel bliver sænket ned i vandet og hvis der er lavt kommer i kontakt med sand eller mudder.

tirsdag den 5. august 2008

Affiskning – udnyt vind og strøm!

Inden du ror ud er det dog vigtigt med en plan! Derfor tjekker jeg altid vejrudsigten, og hvis turen går til Randers Fjord, også tidevandet. For det kan være lidt af en ubehagelig overraskelse at fiske med vinden, for så nogle timer efter opdage, at der på hjemturen skal kæmpes med årerne, for at overvinde den nu friskere vind og en kraftig modstrøm.

Eksempelvis ta’r jeg nogle gange om året på en tur der starter ved Udbyhøj. Med den indadgående strøm fiskes der over de fine strækninger og muslingerev, der findes på vejen ind mod Stenrevet på fjordens nordside. Når vi er ud for Stenrevet fiskes der i det ”Gamle Løb” inden fjorden krydses og der gøres holdt på Stenrevet. Her nydes så frokosten, ligesom der er mulighed for en lille blunder. Når vandet så vender og løber rask ud af fjorden hopper vi igen i pontonbådene og affisker strækningen på fjordens sydside indtil vi når Udbyhøj. Uden at bruge ret mange arm eller benmuskler får man fisket over 8 – 10 kilometer vand.

Pontonbåden giver optimalt fiskeri
Når du fisker fra pontonbåden, er det næsten altid muligt at placerer dig i den mest bekvemme kasteposition, tæt på de bedste fiskepladser. Risikoen for at skræmme den sky fisk er betydelig mindre end hvis du vadefisker.

Fra lavt mod dybere vand
På stenfyldte strømstærke kyststrækninger er det vanskeligt og farligt at vadefiske. Der er stor risiko for at glide på de glatte sten, ligesom det også kræver stor fysik, og kan være en meget trættende form for fiskeri.

Søsætter du derimod pontonbåden og skubber dig langs kysten med svømmefødderne, vil du opleve et meget mere afslappende og effektivt fiskeri. Endelig har du muligheden for, med nogle få åretag, at nå ud til ørreden der springer uden for normal kastelængde.

Fra dybere mod lavt vand
Ofte opholder ørrederne sig ganske få meter fra strandkanten. Som vadefisker vil man tit opleve at man skræmmer fisken, også selv om man vader forsigtigt, eller går oppe på land i de ”knasende småsten”.

Er man derimod hoppet i pontonbåden, kan man komme tæt på de ”lavtgående” ørreder ved blot at lægge sig 15 – 20 meter fra bredden og kaste ind mod land. Ved brug af svømmefødderne er det ingen sag at holde pontonbåden i en god bevægelse og på den måde affiske en god strækning.

Mod og med vind og strøm
En svag til jævn pålandsvind er normalt godt for fiskeriet. Med svømmefødderne er det ingen sag, at holde pontonbåden i den rigtige afstand til stranden og samtidig sikre en god fremdrift, så der planmæssigt kan affiskes en god strækning.

Langs de fleste af vore kyster og i fjordene skaber tidevandet strøm eller rettere bevægelse i vandet. Vandet vender ca. hver sjette time. Typisk er forskellen på høj- og lavvande 30 – 70 cm. Udover månens tiltrækning af vandet, har vinden også en indflydelse på vandstanden. Eksempelvis giver en længere varende østlig vind en lavere vandstand i vores indre farvande.

Kun i fjordene har jeg oplevet, at strømmen har været så kraftig, at det ikke har været muligt at sejle mod den, blot ved brug af svømmefødderne. Langs kysten, eksempelvis ved Gjerrild, Fornæs og Kobberhagen, har jeg ikke, selv når jeg skulle mod strømmen, haft problemer med at holde fremdrift i pontonbåden.

Der skal luft til!

Velfungerende dobbeltvirkende håndbetjente luftpumper er tilbehør til de fleste pontonbåde. Men selv om pumperne er effektive, kræves der dog muskelkraft og kondition, når de to pontoner skal fyldes med luft.På markedet findes der flere elektriske pumper, der i reklamerne omtales som ”lavtrykspumper med stor volume”. Jeg har nu afprøvet et par af disse pumper og har fundet nogle stykker der på tilfredsstillende vis kan fylde og tømme pontonerne.

Anbefalinger
Pontonland.dk anbefaler en AquaGlide 12V Luft pumpe. Jeg har flere gange set Ivar og andre benyttte pumpen, som ser ud til at fungerer efter hensigten.

Selv benytter jeg den højtydende LVM pumpe, som du kan læse mere om her.

Bemærk at pumpen kræver op til 25 amp hvilken er langt mere end der kan trækkes ud af et cigartænderstik. Da akkumulatoren på mange moderne biler ikke er særlig tilgængelig, har jeg valgt at monterer en Power Station bag forsædet. Det er så herfra, at jeg trækker strømmen til luftpumpen.

En Powerstation bag forsædet, som er forbundet med cigartænderstikket,og som derfor altid er opladet, sikrermig masser af strøm til elpumpen,der sører for at der hurtigt kommer luft i pontonerne.
Pumperne leveres med ledning og diverse mundstykker.

Tommy Lundbæk benytter en el-pumpe fra Outwel, som syntes at fungere fornuftigt.

mandag den 4. august 2008

Undgå slidskader på dine waders!

Der er ingen tvivl om, at det bedste ”fodarbejde” kan udføres når svømmefødderne påføres direkte på neoprensokkerne i stedet for på vadestøvlerne. Fordelen er her, at du undgår vægten af vadestøvlerne, samt at du har en direkte føling med svømmefødderne.

Flere af mine venner benytter, når de skal fiske fra pontonbåden, et par af de tynde neoprensko som også kajakroere benytter. Skoene der har en tynd nubret gummisål trækkes uden på waderssokken og beskytter derved denne.

Desværre har jeg ikke kunnet finde disse sko i større størrelser end 45-46, hvilket er et nummer eller to for småt til mine fødder. Tvunget af omstændighederne benytter jeg derfor et par neoprensokker til at trække over waderssokken – en løsning der er gangbar, men desværre ikke særlig holdbar.

Er du vidende om hvor man kan erhverve et par tynde neopren sko i ”voksen” størrelse, må du meget gerne give en tilbagemelding!

Har nu fundet nogle brugbare sko!

Fandt skoende hos http://www.surfline.dk/oxid.php/sid/e74ae7bd051a3d6f032dad213b655f7c/cl/details/anid/0bd45c47ffad9f762.11912226/GUL-3mm-Power-Slipper


Pontonbåd – opsætning, tilpasning og vedligeholdelse

Har du besluttet dig, og står du med en pontonbåd, ny eller brugt, gælder det om at tilpasse fartøjet til bl.a. din højde og dit fiskeri.

Fodhvilere
På langt de fleste både kan fodhvilerne justeres så de passer til længden på dine ben. Bedste justering betyder, at dine knæ kun er ubetydeligt bøjet når du har fødderne i ro stilling. Er det muligt at justere højden på fodhvilerne, gælder det om at de sidder så højt, at din hæl er fri af vandet og derfor ikke yder vandmodstand, når du ror.

Sædet
Er det muligt, bør du som det første justere sædets placering. Her gælder det om at foretage justeringen således, at pontonbåden ligger en anelse dybere med forenden når du sidder med fødderne i fiskestilling. Justeringen betyder, at pontonbåden vil løfte forenden en anelse, når du lægger fødderne op i fodhvilerne.

Er det muligt at justerer højden på sædet, bør du sætte det i højeste position af hensyn til kaste og fiskekomforten. Det højere tyngdepunkt vil næppe kunne mærkes på pontonbådens stabilitet. Er sædet på din båd ikke justerbart i højden, kan det nogle gange være nyttigt at klodse det op.

Årerne
De fleste pontonbåde leveres med årer der er tilpasset white-water situationer. Men bruger du udelukkende din båd i vores hjemlige rolige farvande, vil du i mange tilfælde kunne opnå en bedre ro-komfort ved at skære 5 – 10 cm. af længden af hver årer.

I øvrigt bør årerne placering i åregaflerne/holderne således, at der er ca. 5 cm. mellemrum mellem håndtagene, når de holdes i forlængelse af hinanden.

I øvrigt vil du nok erfarer, at dine årer efter nogen tids brug, under fiskeriet fyldes med vand, som efterfølgende giver bilen våde sæder eller et vådt bagagerum. Løsningen er her et par 5 mm. huller og en injektion med ekspanderende skum.

Årerholder
Når du fisker og manøvrerer pontonbåden med svømmefødderne, er det en rigtig god ide, at årerne kan placeres i en holder. De fleste pontonbådsfabrikanter sælger årerholdere som ekstraudstyr. For mit eget vedkommende har jeg løst problemet ved at højre åre lægges ved stangholderen, mens venstre årer lægges ved og fastholdes at ventilen.

Stangholder
Når du holder sejler ud, holder pause, eller skal passerer stryg og white-water, der kræver din fulde koncentration, skal stangen placeres og fastholdes sikkert. Flytter du imidlertid kun rundt på fiskepladsen, er det tilstrækkeligt, at placerer håndtag og fluehjul i skødet og så ellers holde stangens spids med den ene svømmefod – en placering, der også er effektiv hvis du ønsker at dørgefiske med fluen efter fx en makrel!

Der kan købes forskellige stangholdere, der enten fastsættes med remme eller skruer. Ofte er købe-holderne justerbare, men desværre også lidt tunge, så der kan være god fornuft i at finde noget plastrør og en lille sav. Elektriker strips er her perfekte til monteringen.

Lineholder
Også når du fisker fra pontonbåden gælder det om at have styr på løslinen. Nogle pontonbåde leveres med et finmasket net, som spændes ud mellem rammerne. Ulempen ved denne løsning er, at nettet skal fjernes hver gang du skal ud af båden.

En langt bedre løsning er, at benytte en flexi-stripper, som du enten kan have på, spænde fast i den side som du naturligt vil lægge løslinen op på, alt efter om du er højre eller venstrehåndkaster.

Efter forskellige eksperimenter har jeg valg af monterer hele to flexi-strippere på højre side af River Otteren. Placeringen er valgt så stripperne naturligt er placeret der hvor min løsline lægges op.

Tasker/bagage
På en normal fisketur medbringes der en reservespole med en synkeline, æsker med fluer, madpakke, kaffe, et par øl m.v.

På venstre side (min kastearms-side) har jeg monteret en lang vandtæt speciel pontonbåds designet taske, der som fast inventar indeholder et termometer, en Boga-Grip, krogløsertang og en lille kikkert. Tasken kan desuden rumme min fiskejakke.

Nogle pontonbåde har en platform til bagage bag sædet, mens andre, bl.a. min, har monteret et fintmasket net. Fordelen ved nettet, hvis bund ligger på, eller lige under vandlinien er, at en evt. fangst kan opbevares og holdes kølig her. Skal jeg have ekstra bagage som sovepose og køkkengrej med på turen, pakkes dette i min vandtætte taske fra Patagonia, som perfekt kan sættes i bagagenettet.

Anker
Det er yderst sjældent jeg benytter anker under mit hjemlige fiskeri. Faktisk får ankeret for det meste lov til at forblive oppe i bilen! Men modsat vores hjemlige forhold, kan der være god brug for ankeret når pontonbåden skal parkeres nedstrøms en ringende stalling eller ørred i roligt strømvand. Her gælder det så om, at ankeret har så kort en line som mulig og at årerne placeres ”hængende” nedstrøms så de modvirker at pontonbåden ”kører fra side til side”.

Udskiftning af skruer m.v. til rustfri
Selv på de dyreste og ”saltvandbestandige pontonbåde, vil du opleve, at skruer, popnitter og splitter med tiden begynde at ruste. Er du fanatisk på dette område, er der ingen vej uden om en velassorteret bådforhandler. Her kan du med sikkerhed finde det meste af det du har brug.
Vedligeholdelse
De fleste pontonbåde kræver minimal vedligeholdelse for at kunne tjene dig trofast i mange år. Har du en båd hvor pontonerne består af vinyl, plast eller lignende, bør du jævnligt behandle dem med en gang af det vinylplejemiddel, som også benyttes til de udvendige vinyldele på vores biler.

Udover at holde vinylen blød og frisk vil behandlingen medvirke til at alger og andet skidt ikke så let sætter sig fast på pontonen.

Er dine ponton i lærred, vil en skylning og en blød børste gøre underværker efter brug. I tør tilstand vil en behandling med det imprægneringsmiddel som benyttes til bl.a. telte gøre underværker, og være medvirkende til at holde farven frisk.

Stellet
Uanset om din pontonbåd har alu eller stålstel, vil en indvendig behandling med tyndt penetrerende rustbeskyttelse gøre underværker ved at hæmme rust og tæring.

Udvendigt bør du jævnligt påsmøre lidt silikone, der beskytter mod tæring samt smøre samlingerne.

Transport
Har du mulighed for at transporterer din pontonbåd i samlet og oppumpet tilstand i bil, på trailer eller på taget, kan det anbefales at der lukkes lidt luft ud af pontonerne efter at du har været på fisketur. Anbefalingen skal forbygge, at pontonerne som følge af overtryk lækker eller eksploderer.

lørdag den 26. juli 2008

Pakket til overnatning

Pontonbåden kan sagtens bære oppakning så du kan overnatte derude.

I den vandtætte taske fra Patagonia som ses på den blå pontonbåd, har jeg sovepose, mad, bestik, vand og øl.
I tasken fra Simms, er der ud over grej, også plads til felt, sovepose, bestik, konserves (hvis nu det ikke bliver fisk) og ckoladekiks.

Vi er gået i land på øen, hvor vi også skal overnatte under åben himmel. Der er tændt for blussset, Snart er der mad!

fredag den 25. juli 2008

tirsdag den 22. juli 2008

På lavt vand, tæt på land



Ofte bliver jeg spurgt om hvorfor jeg benytter pontonbåd, når jeg alligevel fisker så tæt på land?

Svaret er enkelt. Nemlig, at jeg sidden i min pontonbåd ikke støjer ved at træde på sten og andet, eller for den sags skyld laver trykbølger. Ligeledes er jeg jo siddende i båden, hvilken giver en lavere profil og færre skræmte fisk!

Ser jeg endeligt en fisk lidt længere ude kan jeg hurtigt manøvrerer mig i bekvem kasteafstand.

søndag den 20. juli 2008

Styr på løslinen!



Også når du fisker fra pontonbåden gælder det om at have styr på løslinen. Det værste der kan ske er, at linen kommer bag om dine fødder eller sætter sig fast i grene eller andet samtidig med at du kroger en god fisk....

Nogle bruger et fint masket net som fastgøres og udpændes foran dig - en løsning der virker udemærket, men som dog er til ulempe ved ind og udstigning.

Efter flere eksperimenter, har jeg fundet en god løsning, nemlig et par modificerede Flexi-strippere som er fastskruet på pontonbådens ramme.
Flexi-stripperne kan såmænd også holde på kaffekoppen!

fredag den 18. juli 2008

Vigtigt med de rigtige fødder

Årerne benyttes når man skal flytte sig fra punkt A til B. Under det praktiske fiskeri manøvreres og styres pontonbåden ved hjælp af svømmefødderne. Hænderne er fri til det væsentlige: Nemlig til at betjene fluestang og line!


Jeg har set og prøvet en del forskellige type svømmefødder. Mit første valg er de amerikanske Force Finns som påføres direkte på neoprensokken. Ønsker man at have vadestøvlerne på, hvad de fleste nok foretrækker producerer Force Finns i dag den specielt designede svømmefod i en støvleudgave.

Link til Force Finns hjemmeside: http://www.forcefin.com/FF_PAGES/FF_Products/floattubeforce.htm

torsdag den 17. juli 2008

Med eller uden motor?








Gutterne på billedet mødte jeg i Oslo Fjorden ved Moss


Møder flere og flere pontonbåde der har fået påmonteret en påhængsmotor।

Fordelen med en motor er naturligvis større rækkevidde med færre anstrengelser. Modsat er ulempen højere vægt, og ved en benzinmotor, støj!

Selv om jeg vil indtil videre holde mig til CO2 fri fremdrift – altså årer og svømmefødder, vil jeg gerne have nogle tilbagemeldinger fra motorbrugere!